Hjem » TV

Temaaften på DR2 om hunde

Skrevet af den 14. oktober 2010 – 09:35Ingen Kommentarer
Cocker SpanielPå lørdag har DR2’s temaaften overskriften ” Hunden – et barn på 4 poter”. Temaaftenen starter kl. 20:00 og slutter først 2 ½ time senere.

Rundt om hundene

Denne temaaften går på opdagelse i hundeejernes verden; dér hvor hundene sover i dobbeltsengen, spiser med ved bordet, og går i hundebørnehave iført det seneste skrig i hundedækken. Som vanligt er temaaftenen inddelt i flere mindre programmer, der hver især kaster lys på forholdet mellem mennesker og deres hunde.

Fra livsstilsekspert over ulveekspert til hundebørnehave

I programmet kommer flere forskellige personer med deres bidrag, så selv folk uden voldsom begejstring for de firbenede får et indblik i, hvorfor hunde fylder så meget i nogens hjerter. Det vil være inputs fra bl.a. livsstilsekspert Christine Feldthaus, hundelufter Nini Karpatoff samt ulve- og adfærdsekspert Runar Næss.

Forkælede hunde

Temaaftenen slutter af med en tur til USA, hvor markedet for tilbehør til hunde er eksploderet de seneste år. Her findes bl.a. et 5-stjernet hundehotel, spa og fitness center forbeholdt hunde, hundelegepladser og særlige hundetaxier.

Temaaftenen ”Hunde – et barn på 4 poter” sendes på DR2 lørdag d. 16. oktober kl. 20:00

Foto: © Line, Hunde Nyheder

Tags til indlægget

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.