Hjem » Konkurrencer

Reglerne i 2011-udgaven af Hunde Nyheders store julekalender-konkurrence

Skrevet af den 30. november 2011 – 21:33Ingen Kommentarer

Hunde Nyheders julekalenderI morgen formiddag starter Hunde Nyheders store julekalender-konkurrence, så vi vil kort opsummere reglerne her.

Én konkurrence og én vinder per dag

Hver dag fra d. 1. december til d. 23. december (begge dage inkl.) er der en konkurrence med én præmie og én vinder. Dagskonkurrencerne lægges online hver formiddag og præmierne varierer fra dag til dag.
Du kan deltage i dagskonkurrencen én gang per dag. Hvis du svarer rigtigt på dagens spørgsmål samt har skrevet dit navn + adresse i mailen, er du med i lodtrækningen om dagens præmie.
Vinderen udtrækkes den efterfølgende dag, samtidig med at næste dags konkurrence lægges online.
Vi gør opmærksom på, at eventuelle gevinstafgifter betales af vinderne selv.

Lodtrækning om hovedpræmien

Du optjener et lod til puljen om den store hovedpræmie, for hver gang du deltager og svarer rigtigt i dagskonkurrencerne. Det er således muligt at optjene op til og med 23 lodder til lodtrækningen om hovedpræmien. Hovedpræmien består af en hundeslædetur i Sverige og den heldige vinder udtrækkes juleaftensdag om eftermiddagen.

Info om hovedpræmien

Hovedpræmien består af en hundeslædetur i Sverige og vi vil løfte sløret for de nærmere detaljer i løbet af næste uge. Du kan dog allerede nu besøge sponsoren bag turen: http://turochnatur.se/ for en lille forsmag på, hvad der venter vinderen.

Tilmelding til Hunde Nyheders nyhedsbrev

Når du deltager i konkurrencerne, vil du automatisk blive tilmeldt Hunde Nyheders nyhedsbrev, såfremt du ikke allerede er tilmeldt. Nyhedsbrevene udsendes ca. en gang om måneden og indeholder bl.a. omtaler af artikler og konkurrencer på http://www.hundenyheder.dk/ Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. 

Dine kontaktoplysninger

Når du deltager i konkurrencerne, accepterer du samtidig, at såfremt du skulle blive den heldige vinder, vil dine kontaktoplysninger blive videregivet til præmiesponsoren for den pågældende præmie, så præmien kan blive fremsendt til dig.
Det er udelukkende vindernes kontaktdetaljer, der vil blive videregivet, og de vil udelukkende blive brugt til at fremsende præmien til dig.
Der tages forbehold for eventuelt bortkomne præmier i forbindelse med fremsendelsen af disse.

Reminder via Facebook

Hvis du er bange for at glemme julekalender-konkurrencen midt i juletravlheden, kan du med fordel blive medlem af vores Facebook gruppe. Der vil vi nemlig hver dag skrive et opslag på vores væg, når dagens konkurrence er i gang.

Husk også vores fotokonkurrence med julehunde

Sideløbende med julekalender-konkurrencen kører vi en fotokonkurrence med julehunde. Læs mere om hvordan du deltager i julefotokonkurrencen her.

Foto: ©iStockphoto.com/Nevin Giesbrecht

Tags til indlægget

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.