Raceportræt: Japanese

Grete Højer har hjulpet os med raceportrættet af japanese. Grete er racerepræsentant for japanese og har kennel Roseheaven. Grete har opdrættet japanesere i gennem de sidste 20 år. Før det hjalp hun sin søster med at opdrætte pekingesere, men da søsteren så fik en japaneser var Grete solgt, og startede herefter selvstændigt med opdræt af japanese.

Gretes tråd i opdrættet er eksteriør – sundhed og temperament skal gå hånd i hånd, en balancegang som er ekstremt svær at mestre, særligt fordi genpuljen inden for racen er forholdsvis lille.

Grete har i dag ubetinget nogle af verdens bedste linjer inden for racen og hundene sælges til folk verdenen over. Det er indtil videre blevet til

• 4 gange verdensvindere
• Placeringer på Cruft
• Adskillige Europavindere
• Multi BIR og BIS placeringer
• Årets hund 3 i DKK
• Over 60 danske og udenlandske championtitler
• Et utal af dejlige familiehunde som familier landet rundt har glæde af

Hvad kendetegner japaneseren?

Japaneseren er kendt for at være en af de letteste racer at have. Den er rendyrket selskabshund, og har fungeret som dette igennem hundredevis af år. Det betyder, at den ikke har noget udpræget jagtinstinkt og ikke har de store behov for aktivitet. Men derimod har japaneseren et stort behov for selskab. Den vil meget gerne ud at gå ture – løbe agility osv. og egner sig ubemærket til dette, da den trods sin størrelse er robust. Men det som er vigtigst for en japaneser, er dit selskab.

Japaneseren er kendt for at være meget lidt gøende. De giver for det meste lidt lyd fra sig, når der kommer fremmede, men så snart der er hilst, og de kan se, at folk er velkomne, falder der ro over dem – også selvom de lever i en større flok.

Japanesere trives udmærket i lejlighed. Speciel hvis de må have en vindueskarm, hvor de kan sidde og følge livets gang på gaden. De ligger gerne højt i møbler – på ryglæn og armlæn – hvor der er overblik over hjemmet, ligesom en kat. De leger meget – gerne med små bolde, kattelegetøj og bruger deres poter. Ønsker de opmærksomhed danser de for deres ejere – svinger hovedet frem og tilbage, så de lange ørefrynser står om hovedet på dem og hopper rundt i ring. Dette er et kendetegn hos racen verdenen over og kaldes for Chin Spin (der kommer af det engelske racenavn Japanese Chin).

Hvor meget motion/aktivering kræver en japaneser?

Japaneseren kræver som tidligere nævnt ikke nævneværdig motion. De vil gerne med på tur – men det som er vigtigst for dem, er dit selskab – dvs. hvis du ikke er med, så kan det være lige meget. Den trives godt i byerne, hvor den egner sig godt til livet med cafébesøg, sidde i en taske under busture osv. Bare den får lov til at være med.

Specielt i USA bruges den meget som terapihund pga. dens rolige karakter og dens evne til at tune sig ind på mennesker.

En japaneser får dækket størstedelen af dens aktivitetsbehov igennem leg og spiller gerne op til boldkast og leg med tøjdyr, og finder desuden stor glæde ved at lege med andre hunde. Hunnerne har en tendens til at være mere selvstændige end hannerne, og er ofte lidt mere nogle bøller end hannerne. Japaneserens store behov for selskab skal ikke misforstås med, at den ikke kan være alene. Den trives fint med, at du er på job hver dag, hvis blot du så er sammen med den, når du har fri og den får lov til at indgå i din hverdag og følge med i, hvad du laver og gør.

Hvordan aktiverer man bedst en japaneser udover gåture?

Det bedste en japaneser ved, er gode gåture, hvor den får lov at snuse og opleve – men igen er det vigtigt at understrege, at det er selskabet, den trives bedst med. Japanesere vil gerne arbejde, men det gøres ofte for din skyld og fordi du er sammen med dem.

En japaneser kan fint tåle at løbe agility osv. Da den trods sit sarte ydre og lille størrelse er adræt og robust.

Er der pelspleje eller lign., man bør være opmærksom på?

Japaneseren er det, man kalder single coatet. Dvs. at den ingen underuld har. Pelsen er silkeblød og man bliver ofte dybt fascineret af at røre ved den første gang, da pelsen er lige så blød som f.eks. kaninpels. På trods af den lange pels kræver den ikke specielt meget pelspleje – en god tur med børsten en gang om ugen er rigeligt og går der to uger imellem, går det også, forudsat den bliver børstet grundigt. Det man skal være opmærksom på, er ørefrynserne – de skal holdes, for ellers filtrer den fine pels.

De fleste japaneser-ejere har en lille kam på sofabordet, og når der hygges med tv om aftenen, børster de så ørefrynserne som en del af hyggen. Hvis der øves med hundene fra hvalp af angående pelspleje, elsker japaneseren som regel at blive badet og ordnet. De elsker opmærksomheden, de får, imens det står på. I fældeperioder undgår man meget hundehår ved at få dem vasket grundigt og herefter føntørret og børstet godt, så løse hår løsner sig. Pels der sidder i tøj osv. er let at fjerne med en fnugbørste i fældeperioden, da pelsen er lang og ikke borer sig ind i stoffet, som kort pels ofte gør.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en japaneser?

Racen er generelt sund, men kan have nogle af de samme problemer, som de fleste små racer har. En japaneser må endelig ikke blive for tung (overvægtig). Den har, trods sin flade snude, ikke problemer med vejrtrækning, som mange andre flade racer har. Dette skyldes, at den anatomisk passer sammen i både indre og ydre og ikke er fremavlet over kort tid til ekstrem fladsnude. En japaneser kan dog snorke kraftigt, når den sover, men det skyldes ofte, at den sover godt og har haft en god dag.

Racen elsker børn og specielt hvis japaneseren præges fra hvalp af med børn, ser den ofte børn som en kilde til leg og sjov og følger husets børn med stor glæde og nysgerrighed. De deltager gerne i legen sammen med børn. Dog skal børn lære at respektere hunden og dens grænser. Og vide hvordan de behandler den. Japaneseren er en hund med et stort hjerte, og derfor forstår de ikke rigtigt farer fra børn og andre hunde – dvs. de siger ikke fra, før de bliver så presset, at de lider skade. Så vær med på sidelinjen, specielt i starten og lær barnet at være sød ved hunden. Og stop legen med andre hunde. Forvent ikke at japaneseren selv forstår, når andre hunde siger fra. De tror på det bedste i andre, og fatter ikke altid, at en anden hund ikke nødvendigvist er lige så venlig, som den selv er.

Før du anskaffer dig en japaneser, skal du overveje, om du kan dække dens behov for selskab. Er du villig til at have den med på farten i en travl hverdag? Det betyder ikke, at du skal indskrive dig på 10 forskellige aktivitetshold med den, men blot at du er villig til at lade den kan indgå i din hverdag, og du skal gøre op med dig selv, om du kan leve med altid at have en lille skygge, der trofast følger dig i alt, hvad du laver i hjemmet.

Er du et menneske, der gerne vil have en hund, der kan tåle ekstrem forkælelse og som altid er ved din side – så er japaneseren den perfekte race.

Fotos: Venligst udlånt af Jon Haulrich