Hjem » Hunderacer

Har danskerne og svenskerne samme smag i hunde?

Skrevet af den 24. juni 2011 – 12:39Ingen Kommentarer

Langhåret chihuahuaHer i Danmark har vi temmelig mange ting til fælles med vores svenske naboer, men gælder det også hundene? Vi har taget et kig på de 10 mest populære hunderacer i de to lande for at undersøge det nærmere…

Hvilke hunderacer er populære i både Danmark og Sverige?

Når man kigger på listerne over de mest populære hunderacer i hhv. Danmark og Sverige, viser det sig hurtigt, at der er en del gengangere på de to lister. Faktisk hele 5 af slagsen, nemlig

  • Labrador Retriever
  • Schæferhund
  • Golden Retriever
  • Cocker Spaniel 
  • Cavalier King Charles Spaniel

Det viser sig tilmed, at såvel hunderacerne som rækkefølgen af racerne på de to landes top 3 er fuldstændig identisk med Labrador Retriveren i front efterfulgt af henholdsvis Schæferen og Golden Retrieveren.  

Stor repræsentation af selskabshunde

Af de i alt 10 resterende racer (5 danske og 5 svenske) på de to landes top 10 lister hører hele 6 af dem under kategorien selskabshunde. Det drejer sig om Bichon Havanais, Fransk Bulldog og Coton de Tulear for danskernes vedkommende, mens svenskerne synes at have en forkærlighed for de lidt mindre selskabshunde. På deres top 10 finder vi nemlig henholdsvis den kort- og lang-hårede chihuahua samt Chinese Chrested. 

Nationalrace i stor fremgang

Den Ruhårede Hønsehund, Cairn Terrieren, Jämthunden og Rottweileren tegner sig for de 4 resterende racer. De to sidstnævnte kommer fra Sveriges top 10 og her er særlig Jämthunden interessant. Det er nemlig en af de svenske nationalracer og den er i stærk fremgang i Sverige. Faktisk er den gået hele 11,7 % frem i forhold til 2009 og ligger på en fjerdeplads på den svenske top 10.  

De mest populære hunderacer i Danmark og Sverige i 2010

Danmark

  1. Labrador Retriever
  2. Schæferhund 
  3. Golden Retriever 
  4. Ruhåret Hønsehund   
  5. Cocker spaniel 
  6. Bichon Havanais
  7. Fransk Bulldog
  8. Cavalier King Charles Spaniel
  9. Coton de Tulear
  10. Cairn terrier

Sverige

  1. Labrador Retriever
  2. Schæferhund
  3. Golden Retriever
  4. Jämthund
  5. Cocker spaniel
  6. Chihuahua, korthåret
  7. Chihuahua, langhåret
  8. Rottweiler
  9. Cavalier King Charles Spaniel
  10. Chinese Crested

Klik her for at læse artiklen om de 10 mest populære hunderacer i Danmark i 2010, hvor der sammenlignes med tallene fra 2009.

Kilde: Dansk Kennel Klub og Svenska Kennelklubben – der er for begge landes vedkommende taget udgangspunkt i tallene fra 2010.
Foto: © Line, Hunde Nyheder

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.