Hjem » Viden og oplysning

Langt strengere straffe til uansvarlige hundeejere i England

Skrevet af den 21. august 2012 – 22:54Ingen Kommentarer

Pittbull Terrier er forbudt i DanmarkI går trådte en stramning af loven om såkaldt ”farlige hunde” i kraft i England og Wales. Den betyder, at engelske hundeejere fremover kan idømmes langt hårdere straffe, helt op til 2 års fængsel, hvis deres hund går til angreb på andre mennesker.

En stigning i antal lovovertrædelser med ”farlige hunde”

Stramningen af loven kommer i kølvandet på en kraftig stigning i antallet af domme for lovovertrædelser koblet til ”farlige hunde” i løbet af det seneste årti.

Tallene viser således, at i alt 439 personer blev dømt for lovovertrædelser relateret til ”farlige hunde” i år 2000 – et tal der i 2010 var steget til hele 1.192. Typisk ender straffen dog blot på en betinget dom eller en bøde, når en hund forvolder skade på andre.

Nye retningslinjer for straffe til uansvarlige hundeejere

I 2010 blev færre end 20 personer fængslet for lovovertrædelser ang. ”farlige hunde”, og den gennemsnitlige straf var kun knap 6 måneder.

Som følge af stigningen i antal hundeoverfald kombineret med en udbredt opfattelse af, at straffene ikke var hårde nok, fremlagde ’the Sentencing Council’, der består af 8 dommere samt 6 repræsentanter for det strafferetslige system, tilbage i december de første retningslinjer til dommerne, når det drejer sig om forbrydelser relateret til ”farlige hunde”.

Udkastet gik på 12 måneders fængsel, når en hund der er ude af kontrol forvolder skade, men det blev senere hævet til halvandet år, dog op til 2 år i særlige strenge tilfælde (f.eks. hvis der er tale om et barn).

Store bødestraffe og forbud mod hundehold

Uansvarlige hundeejere kan ligeledes straffes med store bøder på op til 5.000 pund svarende til ca. 47.225 danske kroner, ligesom de kan fratages retten til at holde hunde. Hundene derimod risikerer aflivning eller tvungen mundkurv eller neutralisering.

Stramningen trådte i kraft i går, d. 20. august.

Forbudte hunderacer i England

I England er 4 racer forbudt. Det drejer sig om racerne:

  • Pitbull terrier
  • Japansk tosa
  • Dogo Argentino
  • Fila Brasileiro

Se de forbudte racer i Danmark her

Kilde: http://www.telegraph.co.uk/
Foto: ©iStockphoto.com/suemack

Tags til indlægget

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.