Kom til arrangement i dyrenes tegn på Vesterbro Torv

Lørdag d. 4. juni løber et event til fordel for bedre dyrevelfærd i Danmark af stablen på Vesterbro Torv i København. Mød op og hør de spændende taler og få en snak med deltagerne.
Øget opmærksomhed på dyrevelfærd
Arrangøren bag arrangementet er ”Alle Danmarks Dyr”, der består af 4 personer, hvis hjerter banker for dyr og dyrs vilkår. Formålet med arrangementet er at få øget politisk opmærksomhed på dyrevelfærd, der ifølge arrangørerne prioriteres alt for lavt.
Blandt de øvrige mål er f.eks.
- At få dyresex forbudt
- Højere straf og bøde for mishandling af dyr
- Ændring af hundeforbuddet til en lov der ser på uansvarlige ejere, uanset race
Programmet for dagen
Arrangementet starter kl. 13 og varer i 4 timer. Der er inviteret forskellige deltagere, der vil holde taler og derudover vil der være flere oplysende stande.
På nuværende tidspunkt er programmet som følger:
- 13.30: Erik Westengaard holder tale
Erik Westengaard er forfatter til bøgerne ”Staffbogen” og ”Muskelhunde – hvad er det?” samt aktiv debattør i debatten om muskelhunde og hundeloven - 14.30: Christian H Hansen holder tale
Christian H. Hansen er stifter af Partiet Fokus, der bl.a. arbejder for bedre dyrevelfærd samt blev kåret til Årets Dyreven 2010 - 15.30: Ida Holst Kristensen holder tale
Folketingskandidat for Konservative samt opdrætter af Coton de Tulears - 16 – 17: Der er uddeling til hjemløses hunde af foreningen Hjælp til hjemløses hunde
Imellem talerne er det muligt at gå rundt og tale med repræsentanterne på de forskellige stande, der bl.a. tæller Olivers, som vil dele foderprøver ud til både hunde og katte.
Om arrangementet
Arrangementet afholdes lørdag d. 4. juni kl. 13:00 – 17:00 på Vesterbro Torv, 1659 København V.
Arrangøren er Alle Danmarks Dyr og dagens program samt deltagerliste vil løbende bliver opdateret på deres hjemmeside.
Foto: © Line, Hunde Nyheder




Det lyder super godt arrangement, her et års tid senere – kunne man ikke lave noget lignende igen?