Hjem » Viden og oplysning

Gab smitter – også hunde

Skrevet af den 9. juli 2012 – 11:01Ingen Kommentarer

hund gaberDe fleste af os har oplavet at gab ”smitter” – når først én begynder at gabe i sofaen, følger resten af selskabet hurtigt trop… Det viser sig nu, at også hundene gaber med.

Hunde bliver ”smittet” af gab

Videnskab.dk skriver, at et portugisisk team har undersøgt, hvilken virkning menneskers gaben har på hunde, og har fundet frem til, at det er gabenes lyd, der smitter hundene. Hvis gabelyden tilhører deres ejer, og de dermed kender den særligt godt, er der større chance for respons.

Smitsom gaben skyldes empati

Smitsom gaben blandt mennesker er gennem forskning tidligere blevet koblet sammen med empati, dvs. evnen til at sætte sig i andres sted. Denne forskning viste, at de personer der besad de største empatiske evner, også var de mest tilbøjelige til at blive smittet af andres gaben.

Hunde udviser empati

I forskningsprojektet hvor hundenes gaben blev undersøgt, valgte man at afspille 29 forskellige lyde for hundene for derefter at observere deres reaktioner. Lydene bestod af

  • Hundes ejers gab
  • Gab fra en anden person end ejeren
  • Kontrollyde, der bestod af gab afspillet baglæns

Ca. 40 % af hundene gabte under forsøget – og af de 40 % kom langt de fleste gab, når hunden lyttede til dens ejers gab.

Udvælgelse af servicehunde

Dyreforsker Karine Silva, der medvirkede ved forsøget udtaler, at undersøgelsen har skabt de første data, der indikerer, at hundes gab kan kobles sammen med empati. Hun forestiller sig, at opdagelsen f.eks. kan bruges i udvælgelsen af servicehunde, da man muligvis kan finde de mest empatiske hunde ved at se på, hvordan hundene reagerer på gab.

Tags til indlægget

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.