Fotokonkurrence: Boldglade hunde
I anledning af det forestående EM i fodbold har vi til denne fotokonkurrence valgt et lidt mere snævert tema end normalt, og hvad var mere oplagt end ”boldglade hunde”?
Boldglade hunde
Om under en måned ruller bolden igen henover skærmen, når EM i fodbold skydes i gang, og mens der er stor forskel på, hvad vi mennesker synes om fodbold, kan de færreste hunde sige sig fri for at have en vis forkærlighed for bolde, og netop derfor har vi valgt ”boldglade hunde” som denne fotokonkurrences tema. De indsendte billeder skal altså på en eller anden måde indeholde mindst én hund og én bold for at komme i betragtning i konkurrencen. Det skal siges, at på trods af at inspirationen er kommet fra EM i fodbold, så behøver der ikke være tale om en fodbold – en tennisbold eller lign. kan også gøre det.
Reglerne
- Du deltager i konkurrencen ved at indsende dit bedste bud på et billede, der matcher temaet ”boldgalde hunde”.
- Du skal naturligvis have rettighederne til billedet og hvis der optræder mennesker på det, skal du huske at have deres tilladelse først.
- Du kan kun deltage med ét foto.
- Dit foto skal indsendes til foto@hundenyheder.dk inden d. 5. juni kl. 12:00.
- Husk at skrive dit navn og adresse i mailen. Skriv også gerne race og navn på hunden/hundene på billedet.
- Blandt alle indsendte fotos udvælger Hunde Nyheder de 15 bedste, som uploades på www.hundenyheder.dk d. 8. juni, dvs. på EM’s åbningsdag. De personer, der har indsendt de 15 udvalgte fotos, får desuden direkte besked via mail.
- Fra d. 8. juni til d. 29. juni kl. 12:00, kan der stemmes på de 15 udvalgte hundefotos. Der kan løbende følges med i, hvor mange stemmer de enkelte fotos har fået.
- D. 29. juni kl. 12:00 findes de 3 vindere blandt de 3 fotos med flest stemmer, og de vinder hhv. 1., 2. og 3. præmien. Hvis der er stemmelighed blandt nogle af de 3 bedst placerede fotos, findes vinderne ved lodtrækning. De 3 vindere får desuden direkte besked via mail.
- Når du deltager i konkurrencen, vil du automatisk blive tilmeldt Hunde Nyheders nyhedsbrev, såfremt du ikke allerede er tilmeldt. Nyhedsbrevene udsendes ca. en gang om måneden og du kan til hver en tid afmelde dig igen.
- Hunde Nyheder forbeholder sig retten til at benytte de indsendte fotos på vores hjemmeside: www.hundenyheder.dk og vores facebookgruppe.
Præmierne
Eldorado.dk har sponsoreret fotokonkurrencens 3 præmier, og der er masser af leg i vente…
- 1. præmien er et “Gambling Tower” aktivitetslegetøj, hvor der er godbidder i sigte, hvis skufferne trækkes ud i den rigtige rækkefølge.
- 2. præmien er en aktivitetsbold og en pose godbidder.
- 3. præmien er en aktivitetsbold og en pose godbidder.
Foto: Venligst udlånt af Eldorado.dk (forestiller 1. præmien)




Det lyder da som en rigtig sjov ide. Glæder mig til at se hundene og stemme på den sødeste eller sjoveste
.