Feriepasning af hunden
Selvom sommerferien kan synes ualmindeligt langt ude i horisonten, er det på høje tid at tænke over feriepasning af hunden, hvis man ikke allerede har fået det på plads.
Flere hundepensioner er fuldt bookede
Vi har været i kontakt med tre hundepensioner i forskellige dele af landet; Doxx Hundecenter i Jordrup i Sydjylland, Kærgaards Hundepension i Hjallerup i Nordjylland samt Storebælt Hundehotel i Vemmelev på Sjælland tæt ved Storebælt. Såvel Doxx Hundecenter som Storebælt Hundehotel melder om alt optaget i juli måned og fortæller, at der kun er få ledige pladser i de tilstødende uger. Kærgaards Hundepension har stadig få ledige pladser tilbage i juli, men det gælder om at være rigtigt hurtigt ude, hvis man ønsker at sikre sig plads. Det samme billede tegner sig formentlig hos de fleste andre populære hundepensioner i landet.
Bestil sommerpasning i hundepension i februar
Såvel Annette Bendtsen fra Doxx Hundecenter som Tina Pedersen fra Storebælt Hundehotel anbefaler, at man booker hundens sommerferieophold i februar måned, hvis man vil være sikret en plads i hundepensionen. Hos Kærgaards Hundepension kan man vente lidt længere, men indehaver Ann Skindbjerg råder dog stadig til, at man bestiller plads, så snart ferien er lagt fast og som minimum før påske. Selvom man i første omgang har været for sent ude, kan man dog i nogle tilfælde være heldig at få en plads på et afbud.
Gode råd når du vælger hundepension
I og med at mange pensioner allerede nu melder alt optaget, er der ekstra god grund til at være opmærksom, når man skal finde en pension til hunden. Der er nemlig stor forskel på de enkelte hundepensioner og deres forhold og tilbud, så det er en god idé at sætte sig ind i reglerne på området, så man på den måde har noget at konkret at forholde sig til, når man vælger pension. Der er f.eks. regler vedr. de rum, hundene skal opholde sig i, løbegårde, personale og menneskelig kontakt.
Derudover er det absolut tilrådeligt at besøge hundepensionen, inden man bestiller plads. Det giver mulighed for at se forholdene med egne øjne samt stille spørgsmål til pensionens ejer. På den måde kan man dels se, om stedet lever op til reglerne på området, og dels få afklaring på spørgsmål såsom hvordan en typisk dag i pensionen forløber, hvem der passer hundene, hvor ofte de er i kontakt med mennesker osv.
Endelig kan det være en idé at booke pasning i en weekend, så man kan få en fornemmelse af, hvordan hunden trives, inden den overlades til pasning i hundepension i f.eks. 2-3 uger.
Alternativer til hundepensioner
Det mest oplagte er naturligvis at holde ferie på en måde, så hunden kan være med. Det kan f.eks. være camping- eller sommerhusferie i Danmark, men det er også muligt at tage hunden med til udlandet. Her bør man dog sætte sig grundigt ind i reglerne for indførelse af hunde til det pågældende land, så man på den baggrund kan træffe det rette valg for en selv og ikke mindst hunden.
Vælger man at holde ferie uden hunden, er der umiddelbart følgende andre muligheder for pasning:
- Lad hunden blive passet i Jeres eget hjem
- Lad venner eller familie passe hunden
- Lad hunden blive passet hos et privat pasningssted
Ved den sidste pasningsform er det dog igen vigtigt at undersøge forholdene nøje – præcist som hvis man vælger en hundepension. Derudover skal man i høj grad være obs på sin hunds psyke og adfærd, for hos private hundepassere foregår det typisk sådan, at et mindre antal hunde går sammen i passerens eget hjem, hvilket naturligvis kan være et problem, f.eks. hvis din hund ikke kan sammen med andre.
Har man til gengæld lavet en aftale med venner eller familie om, at de passer hunden i deres hjem, bør man overveje det forsikringsmæssige aspekt. Her forholder det sig nemlig sådan, at forsikringen normaltvist anser hunden for at være “hjemme” og dermed bliver evt. ødelagte ting i venners/families hjem ikke dækket.
Foto: ©iStockphoto.com/Erik Lam




Hej alle sammen, dejlig at se at der er fokus på hundepensioner, og det er godt at de 3 pensioner der er vist lufter hundene hvor de får lov at lege og opleve andre hunde. Selv om loven efter min mening er for mild, jeg syntes minimum at hundene skal aktiveres i mindst to timer hver dag og ikke kun 15 minutter som opdrætter skal overholde.
Pasning
§ 27. Hundene skal dagligt have individuel menneskelig kontakt udover kontakten i forbindelse med fodring, pleje eller lignende af hundene.
Stk. 2. Ved erhvervsmæssigt opdræt af hunde skal hver enkelt hund, der er over fire uger gammel, dagligt have individuel menneskelig kontakt i minimum 15 minutter. Heri medregnes ikke kontakten i forbindelse med fodring, pleje eller lignende af hundene.
Jeg vil også lige kommenter det med at bukke allerede i februar, det kan jo være svært for mange, og særlig hvis hunden ikke før har været i den pension før, på lilleris helt oppe på øen mors, kan nye hunde slæt ikke booke til ferien, for der er en optagelse prøve på to dage først som skal bestå es, for at sikre at alle hund er tryk ved stedet og ingen lige pusling får en nabo der hyler eller gør hele dagen for det stresser alle hundene, ordsproget er: at der passer de kun hunde der kommer glade igen. Når hunden kommer går hele familien med ind på hundens eget værelse uden en masse hunde står og stiger eller gør af dem, sådan en start giver beder mulighed for trivsel, og samtid med at de bliver luftet i 7 forskelige folde 3 gange om dagen sammen med hunde de har glæde af at hilse på.
efter en times luftning /leg er de flest hunde klar til at få ro, og det får de for ingen må rengøre eller forstyre/stiger på hunden hunde mens de er på værelset deres værelse, alt bliver ortnet inde mens hundene bliver luftet i løbet at de 3 timer de er ude, det giver mere ro i en hundepension. Så jeg han kun tilskrive mig det at tage ud og opleve de forskelige pensioner så din hund får en god hunde ferie og ikke bare bliver lukket inde på et værelse, lyt efter lyde for hundene høre jo meget mere en so.
God ferie alle samme med venlig hilsen Dagmar