Hjem » Politik

Dyrene har endelig fået deres egen minister

Skrevet af den 21. december 2011 – 21:37Én Kommentar

Valg af dyrlægeDags dato er dyrevelfærd blevet samlet under ét ministerium. Formålet er at sikre de bedste rammer for en koordineret indsats på området.

Dyrevelfærd nu samlet under ét ministerium

Dyrevelfærd har indtil i i dag hørt under hele tre ministerier; nemlig Justitsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Blandt andre Dyrenes Beskyttelse har flere gange gjort opmærksom på det uhensigtsmæssige i dette, og nu er bønnen altså endelig blevet hørt og dyrevelfærdskontoret er dags dato overgået til Fødevareministeriet, der ledes af fødevareminister Mette Gjerskov.

Nemmere at koordinere indsatsen

“Jeg er meget glad for, at vi nu samler ansvaret for dyrenes ve og vel under et tag. Vi skal behandle dyrene ordentligt. Derfor styrker vi nu området ved at sikre de bedste rammer for en koordineret indsats. Jeg glæder mig til at arbejde for ordentlige forhold for dyrene både i produktionen og privaten”, udtaler fødevareminister Mette Gjerskov.

Dyrevelfærdens mange områder 

Dyrevelfærdsområdet dækker bl.a. over reglerne for produktionsdyr, kæle- og hobbydyr. Det omhandler også slagtninger, aflivning, transport og avl af dyr foruden dyreforsøg, kloning og genmodificering. Med flytningen kommer bl.a. Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og Rådet for Dyreforsøg ind under Fødevareministeriet.

Dyrenes Beskyttelse jubler over beslutningen

”Ved at placere ansvaret for dyreværn, dyrevelfærd, slagtning, aflivning, transport, forsøgsdyr, kloning, avl samt koordinationen med de mange råd og tilsyn i ét kontor opnår man flere fordele. Dyrenes Beskyttelse er overbevist om, at det vil give en større gennemsigtighed og et stærkere fagligt miljø. Det betyder, at kontorets ressourcer bruges bedre, og det vil alt andet lige kunne betyde en større effektivitet og beslutningsdygtighed. Det vil i sidste ende komme dyrene til gode, og derfor er vi meget glade for, at vores forslag og mangeårige ønske endelig er blevet til virkelighed,” udtaler direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Kilde: Fødevareministeriet samt Dyrenes Beskyttelse
Foto: ©iStockphoto.com/beemore

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede artikler

Tags til indlægget

Én Kommentar »

Skriv en kommentar!

Kommentér endelig indlæggene. Før du gør dette, bedes du dog læse retningslinjerne:

  1. Kommentarerne skal have relevans for indlægget
  2. Kommentarerne må ikke indeholde reklame. Til gengæld er du velkommen til at kontakte Hunde Nyheder via konktaktformularen, hvis du har forslag til indhold
  3. Hold en god tone overfor den eller det, der bliver omtalt. Kommentarer må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug

Vil du have et billede af din hund ved siden af kommentaren? Så opret en bruger på Gravatar.