Har du et billede fra en hundeskov?
Her på Hunde Nyheder ønsker vi at gøre vores oversigt over hundeskove mere spændende og brugervenlig, bl.a. ved at tilføje billeder af hundeskovene. Vi har derfor en drøm om at samle billeder fra alle landets forskellige hundeskove.
De første billeder af en hundeskov
Her i ferien har vi selv været forbi en af Danmarks helt nye hundeskove, nemlig Blåvand hundeskov der blev indviet i juli måned. Den er bestemt et besøg værd, hvilket man forhåbentlig også kan se på de billeder, vi har uploadet derfra.
Hvis du også har besøgt en hundeskov i ferien (eller i hverdagen) og har billeder derfra, må du meget gerne sende dem til os, så vores hundeskove-oversigt kan blive endnu bedre.
Send os billeder fra din hundeskov
Før du sender billeder til os, er der dog et par ting, du skal vide
- Billederne skal naturligvis være dine egne, da det er ulovligt at kopiere andres billeder
- Der må ikke være personer på billederne
- Billederne skal have en vis størrelse (minimum 600 pixels på den længste led) og kvalitet
- Normaltvist vil vi uploade maximalt 12 billeder fra den samme hundeskov
- Hvis du sender billeder til os, giver du din accept til, at de må benyttes i hundeskove-oversigterne på hundenyheder.dk samt daenemarkmithund.de uden at du bliver nævnt som fotograf
Derudover må du meget gerne sende en kort tekst til hvert enkelt billede, som vi kan skrive under billedet – og husk endelig også at gå ind og skrive en kommentar til hundeskoven. Det kan du gøre ved at finde den pågældende hundeskov i vores oversigt og udfylde kommentarfeltet. På den måde kan andre hundeejere bedre danne sig et indtryk af skoven.
Billederne sender du til hundeskove@hundenyheder.dk
Mangler der en hundeskov?
Hvis du kender en hundeskov, vi ikke har på oversigten, må du endelig give os besked. Vi vil nemlig gerne sikre os, at den til hver en tid er opdateret med de hundeskove, der findes i Danmark. Hvis du ønsker at give os besked om en hundeskov, der mangler i oversigten, kan du ligeledes bruge mailadressen ovenfor.
Opdatering om billeder på Facebook
Vi vil løbende orientere Jer på vores facebook-side, efterhånden som vi får lagt billeder op af de forskellige hundeskove, så I har mulighed for at se, hvordan de forskellige hundeskove rundt om i det danske land ser ud.
Foto: Line, Hunde Nyheder



