Bakkeskue, Kristi Himmelfartsdag
Traditionen tro afholder Dansk Kennel Klubs Kreds 1 skue på Bakken Kristi Himmelfartsdag. I år er det således torsdag d. 2. juni hunde og hundeejere mødes i Dyrehaven ved Klampenborg.
Hunde mødes til skue på Bakken
Stemningen til Bakkeskuet plejer at være hyggelig og lidt mere uformel end til en ”rigtig” udstilling. Som publikum giver det en god mulighed for at se, hvad der lægges vægt på, når dommerne bedømmer en hund og måske få en snak med nogle af de mange andre hundeejere. De deltagende hunde og hundeejere kan derimod få lidt træning i praksis, inden de evt. beslutter sig for at prøve kræfter i udstillingsringen.
Bakkens Dog Dancers Cup
Til skuet vil der også blive dystet blandt nogle af de allerbedste dogdancere, der kæmper om Bakkemesterskabstitlen, så der er rig mulighed for underholdning. Som publikum kan du også medbringe din egen hund til Bakkeskuet, forudsat at den er i snor – den kan dog ikke tiltage i bedømmelserne, med mindre den på forhånd er tilmeldt (tilmeldingen sluttede d. 15. maj).
Info om Bakkeskue
- Skuet afholdes på Dyrehavsbakken i Klampenborg, torsdag d 2. juni 2011.
- Bedømmelserne starter fra kl. ca. 9:30.
- Det koster ikke noget at se på.
Herunder er et udvalg af billeder fra Bakkeskuet sidste år (tryk på billederne for at få dem vist i stort format).
Klik her for at se til hvilke danske seværdigheder, du må medbringe din hund.
Fotos: © Line, Hunde Nyheder



